Privatlivspolitik
Kom er en personlig alarm-app til iPhone. Denne side beskriver hvilke oplysninger appen behandler, hvorfor, hvor længe — og hvad du selv kan bestemme. Dataansvarlig er Lars (jegerlars.dk), hej@jegerlars.dk. For organisationer, der bruger Kom til deres personale, er organisationen dataansvarlig for medarbejderdata, og Lars er databehandler.
Hvad vi behandler
- Dit navn (det du selv skriver) og en teknisk enheds-nøgle, så dine grupper kender dig. Ingen e-mail, ingen adgangskode. Vælger du selv "Knyt til Apple-id", gemmer vi Apples anonyme bruger-id — aldrig din Apple-adgangskode.
- Telefonnummer, kun hvis du selv indtaster det, så modtagere kan ringe dig op under en alarm.
- Position — kun når du udløser en alarm: sidst kendte position samt friske positioner i op til en time. I hverdagen bruger appen kun systemets "væsentlige positionsændringer", så der altid ligger en nogenlunde frisk position klar; den sendes ikke nogen steder før du trykker.
- Hændelser: hvem udløste, hvornår, hvem fik besked, hvem svarede og hvornår, hvem sendte videre, hvornår den blev afsluttet.
- Batteriniveau og forbindelsestype på udløsningstidspunktet, så modtagerne kan vurdere situationen.
- Push-tokens fra Apple, så vi kan sende beskeder til din telefon.
Hvem ser hvad
- Din position og adresse ses kun af dem der modtog din alarm — mens alarmen er aktiv og bagefter i hændelsesloggen.
- I en organisation kan administratorer se hændelseslog og rapporter. Enhver visning logges (revisionsspor).
- Vi sælger ikke data, viser ikke reklamer og bruger ikke sporing.
Hvor længe
- Positioner slettes automatisk efter 30 dage (organisationer kan sætte kortere frist).
- Hændelseslog uden position bevares i op til 2 år af hensyn til dokumentation, herefter slettes den.
- Revisionsspor (hvem så hvad) bevares i op til 5 år.
Hvor
Data behandles på servere i EU (Danmark). Beskeder leveres gennem Apples Push Notification-tjeneste. Adresser slås op på din egen telefon (Apple Maps) — ikke på vores server.
Dine valg
- Du kan altid se hvem der er i dine grupper, forlade en gruppe eller fjerne en organisation.
- "Slet konto" i Indstillinger fjerner dine personoplysninger med det samme. Hændelser du har været del af bevares uden dit navn, fordi de er andres dokumentation.
- Tilladelser (notifikationer, position) styrer du i iPhonens Indstillinger. Uden "Altid"-position kan appen ikke sende din position fra låst skærm — det siger appen tydeligt.
Kontakt
Spørgsmål om dine data: hej@jegerlars.dk. Du kan klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.